Gratis online kursus i miljømanagement og etik

START:

01.Oct, 2020


Kursus-ID:

Gratis online kursus i miljømanagement og etik

Hvordan skal hensynet til miljøet veje i forhold til øget økonomisk vækst?

Hvad er værdien af en sjælden klokkefrø? Hvordan skal hensynet til miljøet veje i forhold til øget økonomisk vækst? Det og andre miljøetiske dilemmaer sætter online kurset fokus på. Kurset er gratis og bliver udbudt på Coursera.

Behovet for miljøetisk rådgivning er stigende. Politikere, myndigheder og interesseorganisationer står stadig oftere i situationer, hvor de skal tage stilling til problemstillinger, der både har komplekse miljømæssige, sundhedsmæssige og samfundsmæssige aspekter.

”Miljøetiske overvejelser kræver diskussion,” fortæller lektor Steffen Foss Hansen, som har været med til at udforme online kurset. ” Derfor har vi valgt at lægge et online diskussionsforum ind sammen med kurset,” forklarer Steffen.

Kurset er først og fremmest målrettet til fagfolk bl.a. myndigheder, virksomheder og folk med at generel interesse for miljøet. Kurset klæder deltagerne på til at kunne analysere etiske udfordringer i forbindelse med miljøetiske dilemmaer – og anvende forskellige beslutningsværktøjer til miljømanagement og regulering af miljøet. Kurset er gratis og tilgængeligt for alle, som går ind på Courseras online platform. Det er et såkaldt MOOC kursus. MOOC er et akronym, som står for ”massive, open, online course”.

Internationalt kursus er tilgængeligt form alle

Coursera udbyder gratis online kurser på universitetsniveau via internettet, i et samarbejde med adskillige universiteter verden over, heriblandt Københavns Universitet og DTU. Coursera er grundlagt af et par professorer på Stanford i 2012. I dag samarbejder de med 149 universiteter verden over om at tilbyde mere end 2.000 forskellige kurser.

Miljømanagement og etikkurset består af tre moduler, der introducerer miljøetik, miljøledelse af komplicerede problemstillinger, almindeligt anvendte miljøbeslutningsstøtteværktøjer som cost-benefit analyse og interessentanalyse og endelig miljøregulering og principper som command-and-control regulering og forsigtighedsprincippet. Undervisning og læring foregår on-line og består bl.a. af videoforelæsninger, quizzer, diskussionsoplæg og peer review-opgaver. Online kurset er gratis, så alle kan følge kurset, der starter nye hold op hver 14. dag.

 

Tilmelding

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

SQI