Et Eventyrligt Liv i Troperne

Dato:

23.Jun, 2019

Tidspunkt:

Kl. 19:00 - 20:30

Adresse

Gule Hal, Strandpromenaden 1, 4600 Køge
Se kort

Foredrags-ID:1952

Et Eventyrligt Liv i Troperne

En historien om, hvor langt to unge mennesker var villige til at gå for at opnå den livkvalitet, de ønskede

Foredragsholdere

Arne Hendrichsen
Fotograf og foredragsholder

En historie om 2 unge eventyrlystne danskeres liv på Sumatra i perioden 1920 til 1945.

Omdrejningspunktet er en viljestærk kvindes målrettede indsats for en spændende hverdag under eksotiske himmelstrøg. Familiens tilværelse de sidste år måtte navigeres under ekstreme vilkår, fordi 2. verdenskrig rasede i Asien såvel som i Europa.

Dansk Ostindisk Plantage Selskab i København ejede i starten af århundredet flere plantager i Hollandsk Ostindien, det der i dag hedder Indonesien. Til at lede dem ansattes unge skandinaviske mænd med mod på udfordringerne i tropiske omgivelser. 

Mine bedsteforældre var unge og eventyrlystne, men da min morfar begyndte at tvivle på egne evner, tog hans forlovede affære. Uden hans vidende – og i hans navn – søgte hun stillingen som assistent på gummiplantagen Telok Pandjie. De rejste fra Danmark uden rigtigt at vide, hvad de gik i møde.

I løbet af et kvart århundrede var de i Danmark tre gange. Oftest med damper, men én gang var de tvunget til at rejse med Den Transsibiriske Jernbane. 

Under japanernes besættelse af Hollandsk Ostindien boede familien ikke længere på Sumatra. De japanske soldater havde ry for at være brutale og hensynsløse, så mange af europæerne samledes på øen Java, der ansås at være uindtagelig. Det viste sig ikke at holde stik. Familien måtte afvente krigens afslutning, for at få mulighed for at vende hjem til Danmark.

Pris kr. 100,-

BUY NOW

Aftenskolen Lysglimt – Tlf:  60549091 – CVR: 38479458 – Send email

SQI