Status for Danmarks klimamålsætninger og -forpligtelser 2018

Klimarådet vurderer hvert år, hvordan det går med opfyldelsen af Danmarks nationale klimamålsætninger og internationale forpligtelser, herunder de forpligtelser Danmark har som

medlem af EU. Tidligere har Klimarådet analyseret status og fremgang i opfyldelsen af mål og forpligtelser i et særskilt kapitel i de årlige hovedrapporter. Denne analyse vil fremover udgøre en selvstændig publikation, der offentliggøres på Klimarådets hjemmeside, når de officielle fremskrivninger fra Energistyrelsen foreligger, og Klimarådet har haft lejlighed til at vurdere de udviklingstendenser, tallene beskriver. Status for Danmarks klimamålsætninger og -forpligtelser 2018 er den første publikation i denne række. Klimarådet er nedsat i medfør af Klimaloven, der blev vedtaget af Folketinget i 2014 og har til formål at etablere en overordnet strategisk ramme for Danmarks klimapolitik med henblik på at overgå til et lavemissionssamfund i 2050. Klimarådet har siden 2015 givet anbefalinger til regeringen i form af årlige hovedrapporter suppleret med  enkeltstående analyser af udvalgte klimapolitiske problemstillinger.

Klimarådets hovedkonklusioner og anbefalinger

Danmarks langsigtede mål er at blive et drivhusgasneutralt land. Det besluttede et enigt Folketing i forbindelse med Energiaftale 2018, da det fastlog, at ”Danmark vil arbejde mod nettonuludledning”.

Den seneste fremskrivning viser dog, at selv med energiaftalens tiltag og regeringens udspil til en klimaplan vil udledningerne falde markant langsommere mellem 2020 og 2030, end de er faldet i perioden 2011-2020. Efter 2030 skal tempoet i den grønne omstilling derfor øges kraftigt, hvis målet om nettonuludledning skal nås. Danmark har fået tre nye mål og forpligtelser for 2030. To af disse mål følger af den nyligt indgåede energiaftale, nemlig et mål om 55 pct. vedvarende energi i energiforbruget og et mål om udfasning af brugen af kul til elproduktion. Derudover har Danmark fået en ny EU-forpligtelse for andelen af vedvarende energi i transporten. Alle 2030-mål og -forpligtelser er mulige at opfylde, men de kræver yderligere tiltag. Dog ser 2030-forpligtelsen i ikke-kvotesektoren ud til at blive sværere at opfylde end tidligere vurderet. Energistyrelsen skønner i sin nye fremskrivning af Danmarks energiforbrug og drivhusgasudledninger, at forpligtelsen vil kræve flere CO2- reducerende tiltag, end styrelsen vurderede i 2017, hvor Klimarådet gav anbefalinger til, hvordan forpligtelsen kan opfyldes. Klimarådet viser i denne analyse, at det stadig er muligt at opfylde forpligtigelsen med en pakke af omkostningseffektive, indenlandske tiltag, som også er relevante for den grønne omstilling efter 2030. På den baggrund anbefaler Klimarådet følgende:

2030-forpligtigelsen i ikke-kvotesektoren opfyldes ved indenlandske tiltag.

Danmark afstår dermed fra at opfylde dele af forpligtelsen ved annullering af CO2-kvoter eller køb af udledningsrettigheder fra andre lande.

I tillæg til Klimarådets anbefalinger fra 2017 til opfyldelse af 2030-forpligtigelsen fokuseres på:

  • Tiltag til øget kulstofbinding i jorde og skove (LULUCF-sektoren), som fx udtagning af organiske jorde, med sigte på en overopfyldelse af vores LULUCF-kreditmulighed på 14,6 mio. ton CO2.
  • Øget reduktionsbidrag fra landbruget og transporten, hvor der er flere perspektivrige reduktionstiltag, som fx ændret fodersammensætning og nulemissionsbusser.

2020-forpligtelserne for andelen af vedvarende energi og drivhusgasreduktion i ikkekvotesektoren ser ud til at blive opfyldt med gældende tiltag. Forpligtelsen om 10 pct. vedvarende energi i transportsektoren i 2020 ser dog ikke ud til at blive opfyldt med den aktuelt vedtagne lovgivning. For at opfylde forpligtelsen anbefaler Klimarådet følgende:

  • Salget af elbiler fremmes som foreslået i analysen Flere elbiler på de danske veje, trods det begrænsede potentiale frem mod 2020.
  • Biogas til transport fremmes med henblik på at starte en omstilling af den tunge transport frem mod 2030, selvom potentialet frem mod 2020 er begrænset.
  • Den del af forpligtelsen, der ikke kan opfyldes med elbiler og biogas, opfyldes med et øget forbrug af 2.-generationsbiobrændstoffer og/eller 1.-generationsbioethanol.
  • Forbruget af 1.-generationsbiodiesel øges ikke yderligere, da der i mange tilfælde er risiko for højere udledninger globalt set end ved brug af fossil diesel.
  • Efter 2020 udfases brugen af de 1.-generationsbiobrændstoffer, der vurderes at have stor risiko for at øge CO2-udledningerne set i et globalt perspektiv.
  • Der udarbejdes snarest muligt en strategi for opfyldelsen af 2030-forpligtelsen om vedvarende energi i transportsektoren, så Danmark kan planlægge den opfyldelse af forpligtelsen, der mest omkostningseffektivt bidrager til den langsigtede omstilling.

Læs hele rapporten her:

status_for_danmarks_klimamaalsaetninger_og_-forpligtelser_2018